easy4WARD
IT-systemet easy4WARD sikrer nem og hurtig håndtering af processerne i transportvirksomheder, som det er specialudviklet til. Det er udviklet med fokus på brugervenlighed, så det er et nemt værktøj for medarbejderne at bruge i hverdagen. Samtidig er det avanceret med funktioner som CRM, booking, disponering, fakturering og naturligvis integration til kundens økonomiprogram. easy4WARD grundsystem har mange år på bagen og er kendt som et stabilt system, der understøtter vores kunders travle hverdag. Sammen med modulerne easyMOBILE og easyPORTAL udgør det en totalløsning til såvel den lille som den store vognmand. Gå til www.easy4ward.dk og læs mere om systemet. |
![]() |
easyMOBILE
Grundfunktionen i easyMOBILE er at sende opgaver til chaufføren i lastbilen direkte fra easy4WARD. Chaufføren modtager opgaverne på en tablet eller smartphone i bilen på en overskuelig, letlæselig og redigerbar måde.
Både disponenten og chaufføren kan løbende rette i opgaven, som bliver synkroniseret, så begge parter har de opdaterede oplysninger med det samme. Det sparer masser af tid i hverdagen, at kommunikationen mellem kontor og bil flyder nemt, hurtigt og ubesværet.
easyPORTAL
easyPORTAL er et modul, der samler data fra easy4WARD og easyMOBILE i en kundeportal. Det er en service, som sikrer, at transportvirksomhedens kunder nemt har adgang til alle data, aftaler og dokumenter. Man kan også kalde det et online e-arkiv.
Det sparer tid og besvær for både vores transportkunder og for deres slutkunder, at slutkunderne har direkte adgang til oplysninger som faktura, bilag, køre- og følgesedler etc.
Ved hjælp af kundeportalen kan man til enhver tid finde de ønskede oplysninger, så det er slut med at rode rundt i skuffer og skabe og mapper på computeren.
Gå til www.easy4ward.dk og læs mere om systemet og tillægsmodulerne.